HDx med THERANOVA til udvidet hæmodialysebehandling

HDx med THERANOVA til udvidet hæmodialysebehandling

Disse oplysninger er udelukkende beregnet til sundhedspersonale.

THERANOVA dialysator

HDx med THERANOVA er vores nye dialysebehandling til patienter med kronisk nyresvigt. THERANOVA-dialysatoren har en innovativ membran, som giver udvidet hæmodialysebehandling (HDx).

THERANOVA er udviklet med det formål at bortfiltrere flere molekyler fra blodet end konventionelle hæmodialysefiltre og er særligt rettet mod mellemstore molekyler (25-60 kDa), som kan have sammenhæng med inflammation og kardiovaskulær sundhed hos patienter med kronisk nyresvigt.1,2,3 Den innovative MEDIUM CUT-OFF (MCO)-membran øger antallet af opløste stoffer, som fjernes ved dialyse og bevarer de vigtige proteiner på et passende niveau.  Denne unikke egenskab ved membranen sikrer, at filtreringen i højere grad ligner den, som finder sted i en naturlig nyre.4,5

HDx udføres på samme måde som konventionel hæmodialyse (HD) og kræver blot en normal HD-infrastruktur for at fungere.

Tre velafgrænsede lag

Glat overflade og asymmetrisk design

THERANOVA-membranen har et tyndt inderlag, som giver en glat blodkontaktoverflade. De hydrofobe/hydrofile mikroområder kan minimere interaktion med blodkomponenterne og dermed mindske proteinabsorption og celleinteraktion, hvilket kan bidrage til lavere risiko for koagulering.5


THERANOVA-dialysatoren MÅ IKKE BRUGES i forbindelse med HDF- eller HF-terapi.

Se brugervejledningen eller brugermanual for oplysninger om sikker og korrekt brug af THERANOVA.